Høring journalist tilbringer en dag med et Deaf familie

Guardian reporter Sam Wollaston tilbringer en dag med Woolfe familie. Han er hoerelse og Woolfe familien - Ramon og Louise og deres tre børn: Jasper, Layla og Spencer - er alle døve.

Artiklen starter:

Jeg burde have været forberedt på det, formoder jeg - tavsheden. Men det slår mig straks. Og til at begynde med, jeg finder det vanskeligt. Her er en familie opfører sig præcis som alle andre familie i landet opfører hver morgen - med morgenmad, bliver klar til skole, at de forkerte sko på den forkerte fødder, ikke ønsker at sætte frakker på. Men nogen har ramt mute-knappen, og det er alle foregår i tavshed.

Well, ikke helt. Efter et stykke tid andre, ikke-samtale lyde - de hum af køleskabet, fuglesang udenfor, stykket af korn er munched - begynder at dukke op ud af det, jeg oprindeligt mistook til tavshed. Alle, der mangler er den samtale, de taler, der klynker, råben etc, der normalt går med sådan en familie situation. Det er som en sang med tekst fjernet.

Der er naturligvis præcis den samme form for samtale i gang som enhver anden familie ville have hver morgen. Det er bare, at ordene er ved at blive underskrevet i stedet for talt verbalt. Jeg kender ikke tegnsprog, men. Derfor er jeg her: Jeg ved ikke rigtig nogen døve, har aldrig været udsat for døve kultur. Jeg er på dybt vand, den dybe ende er en smart hus om en ny udvikling på kanten af Swindon.

Læse den i sin helhed på The Guardian.

Jeg kan virkelig lide denne artikel. Jeg elsker den måde Sam begynder at sætte pris på den rolige i Woolfe husstand. Det er også interessant, at trods Ramon og Louise's bedste indsats, Sam begynder at føle sig isolerede, fordi han ikke kan forstå BSL - "Oi! Hallo? Høring folk gerne vide, hvad der foregår alt for "store citerer og jeg er sikker på, at mange af jer ved præcis, hvad han mener, jeg ved jeg.